• 2 stævner – 2 discipliner – 4 medaljer!

    Rent resultatmæssigt – en indbringende dag for CSA som havde 5 kæmpere i ilden.

    Til Upcoming Fighters vandt vores kickboxing instruktør Alfred Nassoro overlegent sin Muay Thai kamp efter at have haft sin modstander til tælling i både anden og tredie runde. Virkelig stærkt gået af Alfred, der kommer fra en måned trænings ophold i Legacy Gym, Thailand! Alfred kæmper allerede igen nu på lørdag til GoldenThai stævnet i Roskilde. Matthias Larsen viste at han har et rigtig fighter hjerte, men tabte desværre sin kamp på dommerstemmer til en noget mere erfaren modstander.

    Til de første officielle Danmarks Mesterskaber i Grappling vandt vores Brazilian Jiu-Jitsu instruktør Kári Gunnarsson alle sine kampe overlegent før tid og er dermed den første danske mester i -75 kg klassen i Grappling. I samme vægtklasse deltog også Stefan Kryger som tog bronze medalje. I -80 kg klassen kæmpede Milan Silva, Milan kæmpede rigtig flot og kom i finalen, desværre gik kampen ikke til Milans fordel, men en rigtig flot DM sølv medalje til Milan.

    Tillykke til dem alle!