• Brazilian Jiu Jitsu: Nye bælter på fritterholdet

    Efter et års træning og en utrolig flot indsats ved Swedish Open, blev alle drengene på fritterholdet gradueret til gult bælte i Brazilian Jiu Jitsu. Fritterholdet er et projekt vi har kørt i snart tre år i samarbejde med fritidsklubben Haunstrupgård på Østerbro, og det har efterhånden avlet mange dygtige, unge BJJ kæmpere til klubben.

    Fritterholdet er lukket for tilmeldinger, men vores normale juniorhold optager for tiden nye medlemmer. Deltagerne er 12-14 år og træner hver mandag og onsdag kl. 15:45.