fbpx
  • Brazilian Jiu Jitsu: Danish Open i BJJ

    bjj

    På CSAs BJJ hold, stiller vi gerne op til så mange konkurrencer som muligt og denne måned er ikke nogen undtagelse. Lørdag den 30. Marts, tager vi af sted til Hillerød, hvor Danish Open i BJJ finder sted – en god konkurrence for både nybegyndere og øvede.

    I forbindelsen med det, har vi bl.a. talt med Ahmad Sabtiy for at høre, hvad det er, der lige præcis motiverer ham til at deltage i konkurrencen. Ahmed har trænet BJJ i CSA i lidt over et år og er rigtig glad for klubben og det kammeratskab, som han er en del af. Han er et af de medlemmer, som man gerne vil stifte kammeratskab med, da han altid er smilende og imødekommende.

    “Det er ikke første gang, jeg skal med til en konkurrence og jeg kan klart anbefale at prøve det”, siger han, og tilføjer at “man bliver udfordret på en god måde og får lyst til at prøve det igen. Desuden bliver mere rolig til træningen, da man ikke føler den sammen nervøsitet, som man nogle gange har som en nybegynder.”

    “Jeg oplever en stor glæde i at komme til den daglige træning og er glad for at træne sammen med folk, der støtter mig og trænere som, efter min mening, har en spændende tilgang til undervisningen og er der for mig.”

    Vi ønsker Ahmad og de andre CSAere held og lykke til BJJ turneringen og glæder os til at se en masse holdkammerater til konkurrencen, både som deltagere og tilskuere :)

Paste your AdWords Remarketing code here