fbpx
  • “Gutti” tabte 25 kilo med Brazilian Jiu Jitsu og forlod derefter landet

    Guttormur, der flyttede til København for halvandet års tid siden og er kendt i klubben “Gutti”, har længe været et kendt ansigt på vores Brazilian Jiu Jitsu hold, men er nu rejst hjem til Island. Vi nåede lige at få fat på ham, inden han var på vej til lufthavnen.

    Brazilian Jiu Jitsu

    Hvor lang tid har du trænet i CSA?
    ”Jeg har været medlem i ca. halvandet år. Jeg har trænet uafbrudt uden at blive skadet.”

    Hvor tit træner du normalt?
    ”I starten var det kun to gange om ugen, hvor jeg deltog i Brazilian Jiu Jitsu Intro, men efter sommerferien begyndte jeg med at træne lidt mere. Nu træner jeg ca. fire gange om ugen. Jeg vil helst træne hver dag, men en gang imellem skal man noget andet”

    Har du trænet Brazilian Jiu Jitsu før du begyndte i CSA?
    ”Jeg havde prøver det tre eller fire gange. Jeg var med til et introkursus i byen, hvor jeg boede, så jeg vidste godt, hvad det var. Jeg var faktisk rimelig dårlig til det, da jeg startede her.”

    Der er flere kamsportsgrene man kan vælge mellem i CSA. Hvorfor valgte du Brazilian Jiu Jitsu?
    ”Hvis jeg skal være helt ærlig, så passer det bare til mit temperament. Det er ikke super intenst og man kan godt køre teknisk og det er ikke nok med at være i god form. Der skal faktisk mere til for at vinde. Jeg synes, at det er fedt, at man bare kan ”nørde” med teknikker.”

    Har du været med til nogle konkurrencer?
    ”Det har jeg. Jeg havde kun trænet i tre måneder, da vi tog til Sverige. Det var meget sjovt, men på det tidspunkt var jeg i -94 kg vægtklassen og jeg var 170 cm høj, så alle mine modstandere var kæmpe store i forhold til mig. Jeg kan huske, at jeg i starten var i tvivl om jeg var klar, men hvis man skulle spørge mig nu, så ville jeg klart anbefale at prøve det. Man lærer rigtig meget af det. Jeg har konkurreret fem gange som hvid bælte og glæder mig til at prøve kræfter som blå bælte.”

    Hvordan kan det være, at du skal tilbage til Island?
    ”Jeg har studeret på CBS i de sidste to år, og nu er er jeg færdiguddannet og skal ud og lede efter et job.”

    Er det så sidste gang vi ser dig her i klubben?
    ”Nej, jeg har planer om at besøge jer i fremtiden. Hvis jeg har råd til det, så vil jeg træne med på den kommende ”BJJ Camp”, som bliver afholdt i november. Det var en kanon oplevelse, da jeg deltog i sommers. Man bliver udfordret af nye instruktører og atleter fra andre klubber. Jeg har også taget nogle tekniker og implementeret i mit game.”

    Brazilian Jiu Jitsu

    Hvad får du ud af træningen? Er du kommet i bedre form, siden du startede?
    ”Da jeg startede, der vejede jeg næsten 100 kg. For ikke så lang tid siden deltog jeg i Grappling liga og der kæmpede jeg i -77kg vægtklassen. Egentlig startede jeg med at træne for at komme i bedre form, men så fandt jeg ud af, at det var så sjovt at træne, og det, at jeg har tabt mig oplever jeg som et bi-produkt af træningsprocessen. I de almindelige træningscentre fokuserer man alt for meget på det ”at komme i form”, men her lærer man bare en masse nye ting og glemmer helt, hvor hårdt det egentlig er. Udover det kan jeg også bare få ro i tankerne. Hvis man har en hård dag, glemmer man det helt, når man kommer til træning.”

    Vi glæder os til at se Guttormur på måtten igen, når han kommer og besøger os!

    Brazilian Jiu Jitsu

Paste your AdWords Remarketing code here