fbpx
  • Interview med Nicoline om BJJ, kickboxing og konkurrence

     Så er der kun to uger til Danish Open i BJJ og i den forbindelse har vi igen talt med et af vores medlemmer.

    Hendes navn er Nicoline Damkær Hansen og hun er en af de piger, som man ser så tit i klubben, at man undrer sig over om hun nogensinde holder fri! Nicoline træner alt fra BJJ og kickboxing til MMA, men er dog mest interesseret i BJJ, da hun snart skal afsted til konkurrencen sammen med de andre deltagere.

    “Jeg har altid dyrket kampsport. Som 14-årig begyndte jeg til boksning og har siden hen prøvet flere forskellige typer kampsport. Jeg har derfor også oplevet mange forskellige tilgange til hvordan man kan dyrke kampsport og synes, at det er fedt at man her i CSA ikke hele tiden skal bukke for hinanden, men man derimod kan være mere afslappet og give hinanden “high-5″. Der er en god atmosfære i klubben og det er en fordel, at man har mulighed for at afprøve dét man lærer. Det kan man ikke altid i de mere traditionelle kamsportsgrene, hvor nogle af teknikkerne indebærer, at man skal sparke modstanderen i skridtet og tage fat i håret”.

    “Jeg fandt CSA gennem min veninde, som tog mig med til en træning. Det var sjovt og udfordrende. Jeg har hurtigt lært andre piger at kende, da der er godt sammenhold mellem pigerne i klubben. Vi har bl.a. en Facebook-gruppe, hvor vi skriver sammen og laver træningsaftaler. Hvis der kommer en ny pige i klubben, tager de andre piger gerne en snak med hende og byder velkommen.”

    “Det er første gang, jeg skal konkurrere og jeg er meget spændt. Jeg ved ikke rigtigt hvordan det bliver, men jeg forstiller mig, at det er lidt ligesom at gå til eksamen. Jeg plejer at være nervøs inden jeg skal op, men til gengæld lærer jeg en masse når jeg forbereder mig og under selve eksamen.”

    Vi håber at se så mange som muligt i næste uge, hvor vi forbereder os til konkurrencen.

Paste your AdWords Remarketing code here