fbpx
  • Vores kickboxing hold er både for motionister og kæmpere

    kickboxing

    Kickboxing, også kendt som Muay Thai, er blevet mit absolutte favorit hold, siden jeg for 4 år siden stak næsen forbi Grøndal Centret og endte oppe i CSA.

    Holdene er inddelt efter niveau og alt efter formålet med ens træning, kan man blive på introholdet og køre hård cardio og en solid grundbase, eller man kan gå efter at udvikle de enkelte teknikker og bruge dem i kamp. Jeg selv benyttede mig af den sidste løsning og havde stor glæde af at mærke den udvikling der sker, når man oplever hvad teknikkerne reelt skal bruges til. Men lige gyldig hvad du er til, er du sikker på at få rørt dig på en helt anden måde. God motion går hånd i hånd med at dygtiggøre dig inden for en ædel sportsgren. Det er en anderledes måde at bruge sine muskler og blive smidig på, samtidig med at konditionen får sig et ordenligt ryk. Og med i pakken er der en masse træningskammerater at dele både træningserfaring og de mere festlige stunder med, ved klubbens sociale arrangementer.

    Jeg fangede Karina Berthelsen, der træner en masse på kickboxing holdene, for at høre hvad hun har af mål med sin træning.

    Hvor tit træner du i CSA?
    ”Træner job og fitness ved siden af så jeg kommer i CSA hver tisdag og Torsdag”

    Hvad var din umiddelbare grund til at starte?
    ”I starten var det for at kæmpe, men synes ikke jeg har tid nok til træning der skal lægges i det op til en kamp, så det bliver bare motion”

    Havde du trænet kampsport før du kom her til?
    ”Nej CSA er mit første sted”

    Har du prøvet de andre kampsportsmuligheder?
    ”Ja jeg har prøvet MMA men synes mere det var ikke helt noget for mig. Boksning har jeg ikke prøvet endnu men vil gerne, det er bare lige med at finde tiden, men det kommer vel. Kickboxing endte jeg med at satse på, fordi jeg synes det er en super god sport!”

    Har du selv lyst til at prøve at træne kickboxing, så kom forbi på et af vores intro hold. Du kan se på træningsprogrammet, hvornår de er :)

    kickboxing

    Christiane Marsling har været et kendt ansigt i klubben i mange år og blogger om vores kickboxing- og boksehold.

Paste your AdWords Remarketing code here