fbpx
  • Mixed Martial Arts: Sidste 3 kampe i 1. halvår 2012.

    Roger “El Matador” Huerta mødte Jack K. Petersen som var på hjemmebane, Roger lagde hårdt ud med masser af bevægelse og vinkler i hans boksning. Tre minutter inde i 1 runde, fangede “El Matador” modstanderen i en tæt Guillotine op af buret. Roger vinder på submission. Hvis Sønderborg publikum ikke var vågen, så blev de det i hvert fald af Rogers sejrs brøl!! Roger er nu ubesejret i 3 kampe.

    Jonas Mågård flyttede i marts fra Randers til København for at satse fuldtid på MMA. Jonas har siden tilflytningen trænet to gange om dagen, det var ret tydeligt at Jonas var afslappet og fortrolig med de indøvede teknikker. Jonas viste lækker stand-up med både boksning og spark, take-down, mount kontrol samt ground’n’pound. Som prikken over “i”et submittede han modstanderen på Guillotine. Det bliver spændende at følge den hårdt arbejdende fighter fremover.

    Thomas Jessing har siden januar forberedt sig til kamp, men en drilsk finger skade samt en modstander der trak sig dagen inden har udskudt kamp planen. Så nu var målet bare at få een kamp inden turnerings pausen til sommer og det fik vi.
    Begge runder lignede dog hinanden, svenskeren clinch uden meget stand-up, efter lidt wall-clinch endte Thomas nederst med svenskeren solidt øverst, dog uden at gøre nogen skade. Resten af kampen bar præg af at svenskeren ikke rigtig åbnede op, men blot ønskede at hive en point sejr hjem på lay’n’pray. Thomas viste god fighter vilje hele kampen igennem og havde tre rigtig gode submission forsøg, men svenskeren havde for god base og vandt på point 3-0. Men vi fik i det mindste en kamp til Thomas!!

    Statistik på MMA kampholdet “TEAM GRIND” 1. halvår 2012:
    17 kampe heraf 13 wins og 4 losses.
    9 ud af de 13 wins blev vundet i runde 1
    (2 kampe blev vundet i runde 2 og 2 kampe ud af 13 wins gik kampen tiden ud).
    11 kæmpere stod for de 17 kamp (7 heraf debutanter).
    1 ud af 17 kampe stod vi for match-makingen.
    Win procent: 76,5%




Paste your AdWords Remarketing code here