• MMA kampholdet velbesøgt af udenlandske kæmpere

    mma

    Stort set hver uge har vi besøg fra udlandet i vores klub af folk, der kommer til København for at træne MMA, BJJ eller kickboxing med os. Det sidste stykke tid har især vores MMA kamphold (også kendt som “Team Grind”) været velbesøgt, da vi har haft tre dygtige kæmpere på besøg fra England, Finland og Norge, for at forberede sig på deres kommende kampe.

    De tre hårde sparringspartnere blev her i over en uge og trænede to gange om dagen sammen med klubbens kæmpere, og der blev virkelig gået til den. Næste mission for holdet er det første Danmarksmesterskab i MMA den 9. november i Fredericia, en turnering som Team Grind har sat alle sejl ind på at vinde.