fbpx
  • Boksning: Oskars vej fra begynder på introholdene til hårdtslående kæmper

    boksning

    På boksning kampholdet bliver der trænet hårdt og intenst på at gøre deltagerne kampklar og ikke mindst teknisk dygtige. En fyr du uden tvivl vil møde, hvis du kigger forbi dette hold er Oskar. Han har lagt både blod sved og fokuseret arbejde her med Poul Duvill.

    Hvor længe har du gået til boksetræning?
    ”Jeg har trænet på Poul Duvills kamp boksehold i 2-3 år nu 2 gange om ugen”

    Er boksning din hovedsport eller bruger du træningen til at forbedre en anden sport?
    ”Jeg træner primært boksning med henblik på at forbedre mit MMA-game. Men boksning er helt klart min næst yndlings sportsgren!”

    Hvor tit træner du i CSA?
    ”Jeg træner fast boksning 2 gange om ugen lige meget om det er op til kampe eller ej. Derudover træner jeg fast MMA 2-3 gange om ugen. Hvis jeg er i gang med at træne op til en kamp, som nu hvor DM er lige rundt om hjørnet, træner jeg også 3-5 gange om morgenen med Carsten. I disse morgentræninger kan boksning også godt være på programmet.”

    boksning

    Hvordan rykkede du op til et ”kamptræningsniveau”?
    ”MMA er den første kampsport jeg nogensinde har gået til. I starten gik jeg til det et par gange om ugen på introholdene, men i takt med at jeg forbedrede mig, spurgte jeg min daværende træner, Christoffer, om jeg på et tidspunkt kunne prøve kræfter med det øvede hold. Jeg begyndte at forbedre mig endnu mere, og så blev jeg opfordret til at træne boksning på kampholdet.”

    Har træningen altid været med henblik på at få en kamp?
    ”Ja, boksetræningen har generelt været med henblik på at forberede til kamp, men i perioder hvor der ikke har været kamp i sigte pga. skole og andre ting, har det været en glimrende mulighed for at få motion i gode omgivelser.”

    Du har allerede haft en boksekamp, tænker du på at kæmpe boksning igen?
    ”Ja, jeg har haft en boksekamp til et stævne Poul Duvill arrangerede, hvor jeg vandt. Det var rigtig sjovt at prøve noget lidt anderledes end MMA, så det kan sagtens ske i fremtiden, at jeg får nogle boksekampe, hvis det passer ind i programmet med hensyn til MMA sæsonen, men lige nu er der ikke planlagt noget.”

    boksning

Paste your AdWords Remarketing code here