Brazilian Jiu Jitsu: Liam tog dobbelt guld igen
Efter overlegent at have vundet dobbelt guld ved London Open i Brazilian Jiu Jitsu for et par uger siden, var Liam Ralph igen på måtten. Da hans tilmelding til Tokyo Open ikke gik igennem, måtte tyskerne i München stå for skud i stedet.
Efter syv kampe kunne han igen stå højest på podiet både i sin egen vægtklasse og åben vægt. Det blev til fem sejre på submission og to på point.
Næste turnering i Liams guld-projekt er NAGA i Paris, derefter Danmarksmesterskaberne og til sidst EM i Portugal til januar. Indtil videre ser chancerne for at blive Europamester i hvert fald gode ud!