fbpx
  • Kampsport træning og vægttab

    10486853_10152563861319993_975820015_n

    Motion hænger ofte godt sammen med vægttab og kickboksning er ingen undtagelse til denne sammenhæng. I CSA træner Andreas og efter han er begyndt at træne, er formen strammet op, og kiloene drysser pludselig af.

    Hvor længe har du trænet i CSA og hvorfor valgte du at starte til kampsport?

    Jeg har trænet siden sidste sommer, så næsten et år. Jeg træner og underviser i traditionel jiu jitsu på ret højt niveau, og var nået dertil hvor jeg brugte mere tid på at undervise andre og ikke fik trænet så meget selv. Derfor havde jeg brug for et sted hvor det handlede om at gøre MIG bedre, og hvor jeg ikke behøvede at bekymre mig så meget om hvad andre lærte. Samtidigt stod jeg også med et par konkurrencer i horisonten, hvor en forbedret cardio og en mindre vægt kunne være en fordel.

    Var det en hensigt at forbedre formen/vægten eller var det en bonus i kampsportslæringen?

    Ja, dels var det for at få lov til selv at arbejde lidt hårdere og arbejde på mig selv, men det var helt sikkert også for at forbedre kondien. Ideen om vægttabet kom først ca. ½ år senere, da jeg stod over for en konkurrence der var inddelt i vægtkategorier. Her smed jeg 17 kg, men kategorierne var ændret, så jeg var stadig 10 kg. for tung. Alligevel lykkedes det mig at vinde i sværvægts divisionen, fordi den forberede cardio simpelthen gav mig så meget overskud.

    Kan du anbefale denne form for træning i forbindelse med et vægttab?

    Absolut. Men træningen kan ikke stå alene, der skal kostændringer eller kontrol af kost til for at give et varigt vægttab. Jeg er ret kræsen, så for mit vedkommende hed det kontrol (dvs. kcal-matematik) og her gjorde træningen at jeg havde “råd” til halvandet ekstra hovedmåltid hver dag, hvilket gjorde det væsentligt lettere ikke at gå og være sulten hele tiden. Kickboksning intro er det hårdeste, bedste, cardio træning jeg har prøvet nogen som helst steder, det er højintensitivt men som regel med lavt impact, så det er perfekt til vægttab hvor man ikke får næring nok til at opretholde muskelvækst.

     

    Går du og får lyst til at se om Kickboksning er den motionsform, der skal skubbe til din badevægt? Så kom og prøv en gratis træningsuge i CSA

Paste your AdWords Remarketing code here