Mixed Martial Arts: To action week-ender for CSA fighterne!
Tre kæmpere fra CSA’s MMA-hold Team Grind skal i buret de næste to weekender.
På lørdag den 3. marts går det løs til FighterGalla 24 “Who is next” i Odense.
Axel “Achilles” Apérgis kæmper mod Scott Mills, Skagen Fight Gym.
Jonas Bødker Mågård kæmper mod Martin Ladegaard Hansen, Fightgym.dk.
Weekenden efter, lørdag den 10. marts går det løs i Brøndby Hallen med et helt nyt MMA event. “Royal Arena” kendetegnes ved udelukkende at have professionelle MMA kampe på fightcardet samt at have samlet nogen af de bedste danske MMA kæmpere, der skal konkurrere om Royal Arena Titlen.
Philip “Gunshow” Fortuna er inviteret til at kæmpe ved dette VIP-event. Her tager han imod Marcus Carnefjord, MMA Västerås.
Royal Arena vises også live på TV2 Sport, men støt op om MMA i Danmark og kom og se et action pakket show live for kun 267,- kr!
Billetter til begge events kan købes i CSA receptionen.
(Der er begrænset antal billetter, så det er først-til-mølle princippet!).