body of water near trees under cloudy sky

CSA DOMINERER DFC 3.0

KØBENHAVNS KAMPSPORTS KRAFTCENTER VISER HVOR SKABET SKAL STÅ

Tre kæmpere. Tre kampe. Tre sejre. København brølede – og CSA regerede.

Det var mere end bare et stævne. Det var en magtdemonstration. En kuldegysende påmindelse om, at Danmarks mest dominerende MMA-klub ikke bare deltager – de dikterer. Lørdag aften i en kogende KB Hallen blev Airtox Dominance Fighting Championships 3.0 til CSA Fighting Showcase.

KASPER “LIONHEART” HANSEN – SVÆRVÆGTERKONGEN FRA CSA

Svenske Jiffa Kundo havde talt stort op. Det skulle blive et brag. En krig. Men det blev et ensidigt blodbad. Da Kasper Hansen – Københavns egen sværvægterkolos og CSA’s frygtindgydende knockout-maskine – trådte ind i buret, eksploderede KB Hallen. Første runde? Den sidste runde. Kundo blev kørt over som et højhastighedstog uden bremser. Solid striking fra Kasper Hansen, pressede Kundo baglæns, en bjørnekrammenedtagning fulgt op af brutal ground and pound satte tonen – og til sidst kom den uundgåelige afslutning. En knockout, så ren, så voldsom, at taget forsvandt fra KB Hallen og – ifølge rygter – landede et sted over Øresund. Kasper Hansen er nu den højest rangerede sværvægts amatør kæmper i Norden!
Resultat: TKO i 1. runde – total dominans.

JON STADIL PALM – HATTRICKHELTEN FRA LETVÆGTEN

Med to sejre i bagagen fra DFC gik CSA’s Jon Stadil Palm, ind til kampen mod norske Ihsan Mangal med ét mål: Tre på stribe. Fra første sekund satte Palm tempoet. Han dansede, han styrede, han truede konstant med submissions fra både top og bund. Det var teknisk kontrol på højt niveau. Efter en intens første runde var det tydeligt: Mangal kunne ikke matche danskeren – fysisk eller mentalt. Anden runde blev endestationen. Palm jagtede afslutningen med kirurgisk præcision – og fandt den. En snigende, stram triangle choke efter en serie veludførte submission-forsøg. Nordmanden måtte til sidst tappe – og Palm kunne hæve armene som ubesejret i DFC-regi. Resultat: Submission (triangle choke) – 2. runde. Klinisk CSA-klasse.

JANUS OLSEN – HÅRDSLÅENDE HERSKER I MAIN EVENT

Main eventet var på papiret jævnbyrdigt. Men Janus Olsen gjorde det hurtigt klart, at kun én mand ejede buret den aften. Han pressede fra start, tvang sin modstander baglæns og søgte konstant afslutningen. Grækeren, Vasileios Tranakidis, forsøgte tappert at svare igen – men Janus holdt tempoet og styringen hele vejen. Kampen bølgede frem og tilbage, men i de afgørende øjeblikke var det Olsen, der viste sig at være bedst. Med laser skarp striking, solid brydning annullerede Janus alt hvad Tranakidis forsøgte sig med. Olsen holdt sig disciplineret til gameplanen, dermed formåede han at kontrollere kampen. Anden runde blev det endelige punktum. Olsen fik kampen til gulvet og regnede slag ned over Tranakidis, der allerede var mærket. Kamplederen trådte ind, og sejren var uundgåelig.
Resultat: TKO (ground and pound) – 2. runde. Énvejs trafik fra start til slut.

Foto: Bahadir Berber

EN YDMYG STYRKE – HVOR TRÆNER DU?

CSA har i dag en win-percentage på over 85% – en statistik ingen anden dansk MMA-klub kan matche. Det er et resultat af mange års dedikeret arbejde, detaljeret træning og et fællesskab, der stiller benhårde krav – og løfter hinanden til nye højder. Men på trods af succesen, er der ydmyghed hos CSA. Klubben har begge ben solidt plantet på jorden. Her handler det ikke om at prale – det handler om at forbedre og udvikle sig. Hver dag. Sammen.

ÅR MED OPBYGNING – ÉT FORMÅL: DOMINANS

Succesen i buret er ikke tilfældig. CSA’s dominans er bygget på stærke værdier og et langsigtet arbejde med at samle det rette hold – både kæmpere og trænere. CSA’s kæmpere leverede præstationer, der vil runge længe i dansk kampsport. 8 kampe i DFC – 8 sejre. Seks af dem afsluttet før tid. Det her er ikke held. Det her er vinderkultur – skabt gennem år med målrettet udvikling, benhårdt arbejde og et uovertruffent team bag kulissen.

Bag den imponerende statistik står Coach Carsten Ettrup – en af Europas mest skarpe MMA-hjerner, tidligere Team Danmark-kandidat og arkitekten bag CSA’s systematiske tilgang til MMA talentudvikling. Ettrup spotter trends, skaber strukturer og udvikler individuelle træningsplaner og fight-strategier, der former fremtidens mestre – hver dag – i hjertet af København.

Men CSA’s styrke ligger ikke kun i én mands evner. Det er et helt team, en levende kultur, der bærer resultaterne frem. Og det er bestemt ikke for alle. For at blive en del af CSA’s elitekamphold kræver det mere end talent. Det kræver, at man arbejde efter klubbens kerneværdier: Teamwork er ikke bare en værdi i CSA – det er selve strategien bag succesen. Her handler det ikke om at være den stærkeste alene – men om at gøre hinanden stærkere.

Så spørgsmålet er ikke, hvem der dominerer dansk MMA – det er, hvor du træner. Besøg CSA – og oplev, hvad der sker, når fællesskab, disciplin og strategi smelter sammen til rendyrket kampstyrke.

VI ER CSA – København kæmper her. Sammen.